Hermed et lille pip fra Heidelberg. Jeg har ikke skrevet noget længe, men er i live - er endnu ikke blevet spist af frøerne eller insekterne i Bun(m)sen Gymnasiets dam. Om tre (!) timer står jeg op igen (altså klokken 1:30 aargh) og drager til Marokko for at undslippe de ondsindede tredjestadiehamskiftehår fra i egetræer boende natsværmerlarver der flyver rundt og forårsager allergifremkaldende myggestiklignende udslet. (Troede også først det var en vits, men den er god nok)
/Møwlen
Mittwoch, 30. Mai 2007
Montag, 7. Mai 2007
Tübingen
I lørdags for 55 erasmus-studenter med det akademiske udlandskontor til Tübingen. Vi skulle afsted allerede 730 (uha) og grundet regn og stau tog det 2½ at nå Tübingen - men jeg fik en lur og en kage på vejen så det gik.
Tübingen var en dejlig by - mere middelalderlig end Heidelberg med bindingsværkshuse og stejle gader i bedste Marburg-stil. Vores guide var veloplagt og god og havde altid et Goethe, Hölderlin-, Schiller- eller Hesse-citat parat (ofte beklagelser over de elendige studieforhold, magtliderlige professorer og kedelige forelæsninger) når vi kom til steder hvor de store ånder havde boet eller virket. Goethe havde kun været på besøg ganske kort, men alligevel fandtes der et "Her ørlede Goethe"-skilt - han havde vidst ry for ofte at søge inspiration i flasken.
Det regnede desværre på vores tur, men det var ikke så skidt at det ikke var godt for noget - de søde piger var så nødt til at søge ly under min regnskærm ;-). Burg Hohenzollern skulle vi også se, men den var svær at se for tågen :-( Et imponerende anlæg for det dog, men bygget sent som et museums- og eventyrslot.
I aften er der Putzfest på kollegiet. Alle har gjort et eller andet rent (eller rettere gør det i løbet af de næste par uger - ellers er der straf) og belønningen er denne fest. Som er på et så stramt budget, skal det tilføjes, at der hverken er kød eller øl. De er ikke rigtigt kloge de tyskere - godt jeg endnu har et lille privat øllager at tære på.
Tübingen var en dejlig by - mere middelalderlig end Heidelberg med bindingsværkshuse og stejle gader i bedste Marburg-stil. Vores guide var veloplagt og god og havde altid et Goethe, Hölderlin-, Schiller- eller Hesse-citat parat (ofte beklagelser over de elendige studieforhold, magtliderlige professorer og kedelige forelæsninger) når vi kom til steder hvor de store ånder havde boet eller virket. Goethe havde kun været på besøg ganske kort, men alligevel fandtes der et "Her ørlede Goethe"-skilt - han havde vidst ry for ofte at søge inspiration i flasken.
Det regnede desværre på vores tur, men det var ikke så skidt at det ikke var godt for noget - de søde piger var så nødt til at søge ly under min regnskærm ;-). Burg Hohenzollern skulle vi også se, men den var svær at se for tågen :-( Et imponerende anlæg for det dog, men bygget sent som et museums- og eventyrslot.
I aften er der Putzfest på kollegiet. Alle har gjort et eller andet rent (eller rettere gør det i løbet af de næste par uger - ellers er der straf) og belønningen er denne fest. Som er på et så stramt budget, skal det tilføjes, at der hverken er kød eller øl. De er ikke rigtigt kloge de tyskere - godt jeg endnu har et lille privat øllager at tære på.
Dienstag, 1. Mai 2007
Tanz in den Mai
Natten mellem den 30. april og den 1. maj danser man ind i maj her i Heidelberg. Nazisterne byggede i sin tid på toppen af Heiligenberg (som har givet Heidelberg sit navn) et enormt amfiteater. Det bruges om sommeren i dag til friluftsforestillinger, men i går nat var det fuld af omkring 20.000 unge mennesker. Rimelig vildt!
Det går ud på at man medbringer et tæppe, en masse vin/øl/sprut (jeg havde selvfølgelig også taget Bergteufel med - en lokal krydderlikør), evt. en engangsgrill, lys etc. og ellers sørger for ikke at blive væk fra hinanden - for så finder man ikke hinanden igen. Overalt var der bål og ballade, i midten af teateret var der ildgøjl, og Rote Kreuz og politiet var mødt talstærkt og godt forberedt op.
Det tog næsten en time at gå den stejle vej op til toppen af bjerget - og endnu længere på vejen ned fordi vi tog den falske vej. Ikke så smart måske, men da var klokken blevet 5, det var lyst, og vi var plørefulde på den skandinaviske vis (det var i øvrigt også en del hel tyskere og spanierinder). Vores hankat havde sikkert været større hvis ikke vi havde taget omvejen :-)
I sidste uge havde jeg de første forelæsninger. Det var skægt at prøve. Det ene Hauptseminar har jeg med Michael Bergunder, en langhåret missionteolog der kører motorcykel og taler alt for hurtigt. Men emnet: Religionskonceptioner i hinduisme, buddhisme og islam er meget spændende, og i undervisningslokalet i den teologiske dekanatbygning er der både balkon, kamin og mosaikvinduer :-)
Det andet seminar er Gerd Theissens kursus i kognitionsvidenskabelige teorier appliceret på urkristendommen. Den første gang var kun hans assistent dog til stede, men det er fair nok - Theissen har egentligt forskningssemester. Det foregår på det theologisch-wissenschaftliche seminar, men hvorfor det hedder noget med videnskab ved jeg ikke. Det kirkelige mafia har magten her og i forestillingsrunden blev vi med største selvfølgelighed bedt om at sige vores navn, interesser og hvilken landeskirche vi tilhørte! Der var fem præster på orlov med og en del teologer der studerer teologi på det såkaldte Pfarramt - det vil sige at kirken og ikke universitetet tager sig af at eksaminere dem. Når jeg forsøgte at forklare de nyere indsigter i den kognitive religionsvidenskab var jeg således oppe mod en dog portion fromhed og en dybt forældet psykologi hos mange medstuderende. Jeg fik vist provokeret de gamle præster lidt rigeligt, men bondede godt med en psykologistuderende (som overbevisende redegjorde for genernes betydning med et casestudie af europæiske og kinesiske børn der reagerer med henholdvis skrig og ro når de straks efter fødslen dækkes med et tæppe) og Theissens assistent, Bernard Müschler, der på et tidspunkt foreslog at jeg overtog undervisningen for så vidt som jeg tydeligvis vidste mere om emnet end ham selv :-). Jeg glæder mig til næste fredag når Theissen himself kommer!
På ReWi tager jeg ingen kurser, men skriver en opgave på Online Religion. Det er gået således i hak at jeg får adgang til en computer på instituttet som kan trække Second Life.
Det går ud på at man medbringer et tæppe, en masse vin/øl/sprut (jeg havde selvfølgelig også taget Bergteufel med - en lokal krydderlikør), evt. en engangsgrill, lys etc. og ellers sørger for ikke at blive væk fra hinanden - for så finder man ikke hinanden igen. Overalt var der bål og ballade, i midten af teateret var der ildgøjl, og Rote Kreuz og politiet var mødt talstærkt og godt forberedt op.
Det tog næsten en time at gå den stejle vej op til toppen af bjerget - og endnu længere på vejen ned fordi vi tog den falske vej. Ikke så smart måske, men da var klokken blevet 5, det var lyst, og vi var plørefulde på den skandinaviske vis (det var i øvrigt også en del hel tyskere og spanierinder). Vores hankat havde sikkert været større hvis ikke vi havde taget omvejen :-)
I sidste uge havde jeg de første forelæsninger. Det var skægt at prøve. Det ene Hauptseminar har jeg med Michael Bergunder, en langhåret missionteolog der kører motorcykel og taler alt for hurtigt. Men emnet: Religionskonceptioner i hinduisme, buddhisme og islam er meget spændende, og i undervisningslokalet i den teologiske dekanatbygning er der både balkon, kamin og mosaikvinduer :-)
Det andet seminar er Gerd Theissens kursus i kognitionsvidenskabelige teorier appliceret på urkristendommen. Den første gang var kun hans assistent dog til stede, men det er fair nok - Theissen har egentligt forskningssemester. Det foregår på det theologisch-wissenschaftliche seminar, men hvorfor det hedder noget med videnskab ved jeg ikke. Det kirkelige mafia har magten her og i forestillingsrunden blev vi med største selvfølgelighed bedt om at sige vores navn, interesser og hvilken landeskirche vi tilhørte! Der var fem præster på orlov med og en del teologer der studerer teologi på det såkaldte Pfarramt - det vil sige at kirken og ikke universitetet tager sig af at eksaminere dem. Når jeg forsøgte at forklare de nyere indsigter i den kognitive religionsvidenskab var jeg således oppe mod en dog portion fromhed og en dybt forældet psykologi hos mange medstuderende. Jeg fik vist provokeret de gamle præster lidt rigeligt, men bondede godt med en psykologistuderende (som overbevisende redegjorde for genernes betydning med et casestudie af europæiske og kinesiske børn der reagerer med henholdvis skrig og ro når de straks efter fødslen dækkes med et tæppe) og Theissens assistent, Bernard Müschler, der på et tidspunkt foreslog at jeg overtog undervisningen for så vidt som jeg tydeligvis vidste mere om emnet end ham selv :-). Jeg glæder mig til næste fredag når Theissen himself kommer!
På ReWi tager jeg ingen kurser, men skriver en opgave på Online Religion. Det er gået således i hak at jeg får adgang til en computer på instituttet som kan trække Second Life.
Abonnieren
Kommentare (Atom)