Musikmesse i Frankfurt

Selvom jeg fortsat har hostet over weekenden og har fået dryptud på grund af birkepollen, har jeg ikke ligget på den lade side (selvom jeg måske burde have gjort netop det).

Fredag. Sidste skoledag
I fredags havde vi sidste skoledag på sprogskolen. Jeg har fået et fint Schein med karakteren 1,6 på en hjemmestrikket skala fra 1 til 5 hvor 1 er bedst. Endnu engang har det altså lykkedes mig at charme mine kvindelige lærere og få en karakter der reflekterede at jeg havde nået fornuftigt at sige, ikke at jeg kunne udtrykke det på tysk. Da det andet Oberstufehold skulle se film den sidste dag, byttede vi lokale med dem og fik derfor - endelig - lov til at have undervisning i Max Webers arbejdsværelse. Ja, det hedder jo ikke Max Weber Haus for sjov! Bagefter bød huset på afslutningsbrunch og selv fik vi foranstaltet noget druk om aftenen.

Lørdag. Musikmesse
Lørdag morgen nåede jeg lige at få amerikanerinden Renes amerikanske morgenmad (pancakes med ahornsirup og nogle underlige, salte boller med bechamelsovs, røræg og braskartofler) inden jeg futtede til Frankfurt. Selve byen synes jeg ikke var noget særligt prægtigt syn, men det var skægt at være til messe der er så stor, at små shuttelbusser kører en fra hal til hal. Der var en hel hal med violiner, en anden med flygler, men jeg styrede direkte til percussionhallen. Og fandt nogle etnere der solgte billige, fede trommer. Af en pakistaner købte jeg to gedeskindstrommer (for hver blot 16€) og en inder stak to tamburiner og en stik i min mulepose for en 10€-seddel. En tysker forsøgte at prakke mig en landsknechttrommel på til over 500 €, men jeg fandt en endnu federe en hos en tyrk til en fjerdedel af prisen. Den var desværre udsolgt, men han lovede at undersøge hvad det kostede at sende en sådan tromme til DK.

Fornøjet, men træt i fødderne, gik jeg mod udgangen, men blev stoppet af en securitydame. "Hast du diese auf der Messe gekauft?" Hun forklarede at det stod overalt at det var forbudt at sælge og købe sager på messen - men at alle gjorde det den sidste dag. Hun ville dog lade det passere hvis jeg gik tilbage til standene (som lå laaangt væk) og fik en kvittering. Det prøvede jeg så. Inderen skrev "Free Samples" bag på sit visitkort, pakistaneren skrev den rigtige pris. Jeg forsøgte en ny udgang der var nærmere. Den store securityfyr der ville ikke acceptere de hjemmelavede kvitteringer. "Need stamp" sagde han. Så gik jeg tilbage. Pakistaneren blev sur og gik med. Han havde ikke noget stempel og skulle nok forklare sig. Vi farede mere eller mindre vild og fandt en trejde udgang. Securitydamen her var optaget af at sende en anden besøgende tilbage efter en kvittering for et nodestativ. Jeg opgav at være ærlig og gik igennem med mit rov.

Søndag. Poker og passion
Overalt i byen er der plakater der reklamerer for pokerevents. Hver dag afholder Pokerhimmel, Einfach Poker, Pokerturnier, Redcards eller et andet firma en pokerturnering i nærheden. For blot 10€ kunne man i går spille med på cafeen Acht Grad (for der faktisk var koldt). Det måtte jeg prøve. På plussiden talte at der var lys i bordene og hvert timandsbord var forsynet med en dealer. På minussiden at man ikke kunne vinde penge, men kun ting. Førstepræmien var et fjernsy, og at blindsne steg hvert 10. minut. Det var en turboturnering.

De fleste spillere var horribelt ringe. Ikke engang i en lucky dollar unl. rebuy på nettet spiller folk så ringe som de gjorde her. En fyr gik all-in med J5 post-turn uden at have ramt. Samme spiller endte jeg all-in mod, men dårlige spillere kan sagtens være svineheldige - jeg var ude inden første time var gået. Jeg vil nu vende tilbage en dag hvor jeg har mere tålmodighed.

Om aftenen hørte svensker-Johan og jeg Bachs Matthæuspassion i Peterskirche. Rart med god musik og lidt ro. Jeg sad heldigvis nær sidekapellets nødudgang og kunne sammen med en tysk lidelsesfælle liste ud og hoste, nye og pusse næse en gang imellem.