Det har slået mig at jeg mest skriver om fester og ekstraordinære begivenheder og ikke rigtig noget om hvordan min hverdag af. Det kommer sig selvfølgelig af at hverdagen som Erasmus-student er en fest, og at de fleste fester ligger på hverdage :-)
Nu forsøger jeg imidertid at råde bod. En gennemsnitsdag uden fest (altså strengt taget en usædvanlig dag) forløber således:
830. Min clockradio forsøger at spille radio for at vække mig. For det meste fanger den ikke noget signal - engang imellem vågner jeg til den lokale gladkristne pinsekanal. Jeg vender mig om på den anden side.
900. Jeg kravler søvndrukken ud af sengen og trasker barfodet ud i køkkenet for at lave kaffe. De andre har altid hjemmesko på for køkkengulvet er møgbeskidt (undtagen tirsdag når pudsefruen fra været der). Når jeg foreslår at feje gulvet i stedet for med sko at beskytte sine fødder mod smuds, ser de overbærende på mig.
1000. Tirsdag og torsdag har jeg italienskkursus i Zentrale Sprachlabor. I starten var jeg et stort spørgsmålstegn, men sidste gang sagde min lærerinde efter timen: "Sie machen ganz tolle Fortschritte". Om det mest siger noget om min nuværende formåen eller tidligere uformåen ved jeg nu ikke rigtig :-).
1200 En tredjedel af Heidelbergs befolkning må være italienere (og så en tredjedel tyskere og en tredjedel japanske turister). I hvert fald kan man overalt få en espresso til 1,60 € (eller 1,10 € hvis man drikker den i baren). Mums. Det er jeg sgu blevet forfalden til. Og Frederik og jeg er blevet så meget stamkunder at vi fik den sidste gratis! Selvsagt skal vi altid have en efter italiensk...
1215 ...og inden vi går i Marstall-mensaen i det gamle tøjhus for at spise frokost. Dejlig buffet-mensa. Her skulle Stakladen tage på studietur!
1300 Hvad jeg altid har vist, er nu også nået til Tyskland: I Süddeutsche Wissen var i sidste nummer en artikel om powernapping som flere tyske firmaer og kommuner nu tilbyder deres medarbejdere. Så ovenpå wurst og schnitzel er det godt at tage 20 minutter på rygskjoldet i seminarrummet i Theologisches Dekanat hvor der alligevel aldrig er nogen :-)
1320 Jeg savner Det teologiske fakultets bibliotek. Universitetsbiblioteket her er ikke nogen angenehm arbejdsplads - det er for varmt og bøger og Internetadgang er placeret hver for sig. De nyeste engelske titler skal gerne bestilles via fjernlån fra de rige østtyske universiteter :-( der på grund af Aufbau Ost hvor alt for mange midler. Et par gange har jeg været på religionsvidenskabs bibliotek, men det er et præsensbibliotek og har kun åbent 6 timer om dagen og lukket i middagspausen - aargh. I eftermiddag skal jeg nu derhen og have en Sprachstunde med Gregor Ahn om mit Hausarbeit om religionsociologisk og religionsemiotisk religionsdynamik (lyder det ikke fint?? - måske lidt rigeligt religions-). Jeg muss eckt was schaffen de næste tre uger inden der kommer besøg fra den nordeuopæiske civilisation - til den 20. skal jeg også have et oplæg klar til arbejdsgruppen Weisse Hase om cyberreligion.
1730 På vej hjem fra uni er det godt at købe ind i Handelshof, fx blandet hakkekød til en gang spaghetti med snask. Endnu bedre er det at få Emmanuela, min tandempartnerinde fra Palermo til at lave pasta! De ka de altså bare, de italienere! Jeg har i øvrigt lånt en CD med et fantastisk italiensk folkemuskband, Ramblers!
2205 starter hver aften en 10k grd. pokerturnering på Pacific Poker - alletiders mulighed for at tabe 16,5 $. (I går blev jeg dog nr. 55 af 700, men det rakte kun til en gevinst 33,5$ - siden den store 1500$-gevinst har jeg stort set kun tabt).
0020 Når Københavns Kommune eller Kolnikova er blevet outdrawn af 75u går jeg gerne ind i wohnsimmeret og håber at Carlos ikke allerede har taget gyngestolen. Den er nemlig rar at sidde i mens man overvejer om man kunne have spillet anderledes, gumler i et par knækbrød med philadelphia og hyggelæser lidt. P.t. læser jeg Kehlmanns Die Vermessung der Welt og følger bl.a. Humboldt på eventyr på Amazonas. Den kan virkelig anbefales! Når Carlos allerede har nappet gyngestolen, gør han det gerne godt igen med at byde på et glas badenhvidvin. Det kan man så drikke til lyden af kvækkende frøer og regn. Det har regnet næsten hver dag i tre uger og hele denne uge er der lovet mere regn. Eneste trøst er at det sikkert er endnu slemmere i Danmark ;-)
0100. Commenius-huset ligner indvendigt lidt bildækket på en færge. Ikke mindst om natten da et af lysstofrørerne ikke kan tænde, men forvirret blinker. På en helt særlig måde, har det nu sin charme.
I et regnfrit øjeblik var jeg dog på Wiesen i forgårs og senere videre til karaokee på O'Reillys hvor det endelig lykkedes mig at finde en sød englænderinde der gad danse tæt fire timer i træk :-) - der er bare mere gang i nordeuopæerne. Desværre forsømte hendes veninder ikke at gøre opmærksom på at hendes kæreste kom tilbage fra England på tirsdag. Og mine venner der kendte ham, forsømte ikke at gøre mig opmærksom på at han vom Körper her var ret meget større end mig :-( Men på torsdag er der Commenius Party og her kommer hun fordi hendes bedste veninde også bor her. Spændende, spændende...
Montag, 2. Juli 2007
Abonnieren
Kommentare zum Post (Atom)
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen