Bestraf ihn! Bestraf den Leber!

Aaargh. Nu har har 10 dage i gefeiert und gesaufen. Det er vist personlig rekord. (Afskeds)festerne vil ingen ende tage.

1. Forrige lørdag bød jeg Fink, Mette og Elander velkommen til Heidelberg med 2 L kulturøl (Sommerweisen). Efter chokoladefondue og herumpennen mødtes vi med fire sjove folk fra mit tyskkursus og gav den gas i Unterer Strasse med Kølsch Krantz, Vetter-fad mv. Selvfølgelig mødte vi mere eller mindre begge de to andre danske Jungs i HD i nattelivet.
2. Søndag mødtes vi med Nadja + veninde og drak øl og absinth inden vi sluttede af med spaghetti på Vater Rhein hos manden med den største larve i Baden-Württemberg.
3. Mandag fusionerede venner og de sødeste piger fra italienskholdet (plus Feredicco und con-Kai) til mere druk på Vetter (se billeder på StudiVZ), knejtetur og endelig Hulen!
4. Tirsdag var der Stammtisch og Wohnheimparty hos Dace.
5. Onsdag ville jeg egentlig bare drikke en lillebitte ølchen i Café Botanique med folkene fra Wohnheimet, men der var tilfældigvis en juristfest i haven med den skønne Tone-Lise fra Norge og andre søde mennesker og fulde amis - så det blev også sent.
6. Torsdag ville de tre søde italienskholdpiger feste igen så vi røg vandpibe i Zollhofgarten og dansede smutzig i Halle02. Proevede selvfoelgelig at score netop den af de tre der havde en kaereste. Hvor dum kan man vaere?
7. Fredag var jo fredag, så efter en koncert på musikvidenskab stod den på saufen på Neckarwiesen med italierene, hviderussere m.fl.
8. Og så gik det videre med Wohnheimgrillen på wiesen og efterfølgende Marstallparty lørdag.
9. Og som om det ikke var ved at være nok inviterede jeg Frederik, Carlos og Alex til Bierprobe søndag. Frederik måtte hurtigt videre til middag hos italienerinderne, men vi andre blev sultne, spiste banan, omelet og foranstaltede käseprobe. Carlos fandt en liter god hvidvin i gemmerne, men blev så så vågen at vi var nød til at drikke flere øl for igen at blive søvnige alt imens vi fortalte Frauengeschichten og blev traurige sammen.
10. Bulgarinden Kristina kogte i aften dejlig bulgarst mousaka mv. til os og vi har ständigt røget vandpibe og drukket øl og vin.

Gad vide hvordan de næste 10 dage bliver? :-)

Hverdagsliv

Det har slået mig at jeg mest skriver om fester og ekstraordinære begivenheder og ikke rigtig noget om hvordan min hverdag af. Det kommer sig selvfølgelig af at hverdagen som Erasmus-student er en fest, og at de fleste fester ligger på hverdage :-)

Nu forsøger jeg imidertid at råde bod. En gennemsnitsdag uden fest (altså strengt taget en usædvanlig dag) forløber således:

830. Min clockradio forsøger at spille radio for at vække mig. For det meste fanger den ikke noget signal - engang imellem vågner jeg til den lokale gladkristne pinsekanal. Jeg vender mig om på den anden side.
900. Jeg kravler søvndrukken ud af sengen og trasker barfodet ud i køkkenet for at lave kaffe. De andre har altid hjemmesko på for køkkengulvet er møgbeskidt (undtagen tirsdag når pudsefruen fra været der). Når jeg foreslår at feje gulvet i stedet for med sko at beskytte sine fødder mod smuds, ser de overbærende på mig.
1000. Tirsdag og torsdag har jeg italienskkursus i Zentrale Sprachlabor. I starten var jeg et stort spørgsmålstegn, men sidste gang sagde min lærerinde efter timen: "Sie machen ganz tolle Fortschritte". Om det mest siger noget om min nuværende formåen eller tidligere uformåen ved jeg nu ikke rigtig :-).
1200 En tredjedel af Heidelbergs befolkning må være italienere (og så en tredjedel tyskere og en tredjedel japanske turister). I hvert fald kan man overalt få en espresso til 1,60 € (eller 1,10 € hvis man drikker den i baren). Mums. Det er jeg sgu blevet forfalden til. Og Frederik og jeg er blevet så meget stamkunder at vi fik den sidste gratis! Selvsagt skal vi altid have en efter italiensk...
1215 ...og inden vi går i Marstall-mensaen i det gamle tøjhus for at spise frokost. Dejlig buffet-mensa. Her skulle Stakladen tage på studietur!
1300 Hvad jeg altid har vist, er nu også nået til Tyskland: I Süddeutsche Wissen var i sidste nummer en artikel om powernapping som flere tyske firmaer og kommuner nu tilbyder deres medarbejdere. Så ovenpå wurst og schnitzel er det godt at tage 20 minutter på rygskjoldet i seminarrummet i Theologisches Dekanat hvor der alligevel aldrig er nogen :-)
1320 Jeg savner Det teologiske fakultets bibliotek. Universitetsbiblioteket her er ikke nogen angenehm arbejdsplads - det er for varmt og bøger og Internetadgang er placeret hver for sig. De nyeste engelske titler skal gerne bestilles via fjernlån fra de rige østtyske universiteter :-( der på grund af Aufbau Ost hvor alt for mange midler. Et par gange har jeg været på religionsvidenskabs bibliotek, men det er et præsensbibliotek og har kun åbent 6 timer om dagen og lukket i middagspausen - aargh. I eftermiddag skal jeg nu derhen og have en Sprachstunde med Gregor Ahn om mit Hausarbeit om religionsociologisk og religionsemiotisk religionsdynamik (lyder det ikke fint?? - måske lidt rigeligt religions-). Jeg muss eckt was schaffen de næste tre uger inden der kommer besøg fra den nordeuopæiske civilisation - til den 20. skal jeg også have et oplæg klar til arbejdsgruppen Weisse Hase om cyberreligion.
1730 På vej hjem fra uni er det godt at købe ind i Handelshof, fx blandet hakkekød til en gang spaghetti med snask. Endnu bedre er det at få Emmanuela, min tandempartnerinde fra Palermo til at lave pasta! De ka de altså bare, de italienere! Jeg har i øvrigt lånt en CD med et fantastisk italiensk folkemuskband, Ramblers!
2205 starter hver aften en 10k grd. pokerturnering på Pacific Poker - alletiders mulighed for at tabe 16,5 $. (I går blev jeg dog nr. 55 af 700, men det rakte kun til en gevinst 33,5$ - siden den store 1500$-gevinst har jeg stort set kun tabt).
0020 Når Københavns Kommune eller Kolnikova er blevet outdrawn af 75u går jeg gerne ind i wohnsimmeret og håber at Carlos ikke allerede har taget gyngestolen. Den er nemlig rar at sidde i mens man overvejer om man kunne have spillet anderledes, gumler i et par knækbrød med philadelphia og hyggelæser lidt. P.t. læser jeg Kehlmanns Die Vermessung der Welt og følger bl.a. Humboldt på eventyr på Amazonas. Den kan virkelig anbefales! Når Carlos allerede har nappet gyngestolen, gør han det gerne godt igen med at byde på et glas badenhvidvin. Det kan man så drikke til lyden af kvækkende frøer og regn. Det har regnet næsten hver dag i tre uger og hele denne uge er der lovet mere regn. Eneste trøst er at det sikkert er endnu slemmere i Danmark ;-)
0100. Commenius-huset ligner indvendigt lidt bildækket på en færge. Ikke mindst om natten da et af lysstofrørerne ikke kan tænde, men forvirret blinker. På en helt særlig måde, har det nu sin charme.

I et regnfrit øjeblik var jeg dog på Wiesen i forgårs og senere videre til karaokee på O'Reillys hvor det endelig lykkedes mig at finde en sød englænderinde der gad danse tæt fire timer i træk :-) - der er bare mere gang i nordeuopæerne. Desværre forsømte hendes veninder ikke at gøre opmærksom på at hendes kæreste kom tilbage fra England på tirsdag. Og mine venner der kendte ham, forsømte ikke at gøre mig opmærksom på at han vom Körper her var ret meget større end mig :-( Men på torsdag er der Commenius Party og her kommer hun fordi hendes bedste veninde også bor her. Spændende, spændende...

Sonnenwendeparty, Rambøll mv.

Så er der igen hurtigt gået ti dage siden jeg skrev noget sidst. Men det har været endnu 10 gode gode.

Praktikplads hos Rambøll - Yeah!
Først og fremmest er det værd at fortælle at jeg har fået en praktikplads hos Rambøll Management i afdelingen for Velfærdsudvikling fra 1. september til nytår! Det bliver fedt og lærerigt. At der er gode kolleger og god mad ved jeg jo allerede ;-) Jeg er også godt tilfreds med at de tog mig på trods af at jeg insisterede på kun at kunne arbejde fire dage om ugen (så jeg onsdag kan undervise i Religion og moderne medier med Ruth) og på trods af at de egentlig søgte en samfundsvidenskaber. (At der måske ikke var drønmange ansøgere besøger ikke blive sagt så højt...)

Skandinavere - Yeaaaah!
Jeg er blevet godt træt af sydeuropæerne (især italiernerne) her i byen. Jeg har ellers forsøgt at være interkulturel og åben og alt muligt, men det ér altså bare sjovere at være sammen med skandinavere. De drikker bare mer (også pigerne), ter sig mere fjollede og har oftere blond hår ;-)

Det kan ikke nytte noget at fortælle om alle de fester der er her (fire om ugen er ikke usædvanligt), men i fredags holdt svenskinderne Solhvervsfest så det baskede. Rart at blive budt velkommen af fire smukke, lyshårede svenskinder med blomsterkranse på håret der førte en ind i haven hvor 8 flasker svensk snaps fra IKEA stod klar sammen med kjøtboller, brännvinssild og andre lækkerier. Noget bål var der ikke - i Sverige har man en stang. Tidligere var det en fallosstang med krans ligesom majstangen, men det passer sig jo ikke rigtigt til Johannes Døbers fødselsdagsfest syntes Svenska Kyrken, så stangen blev et kors med to mindre kranse på tværstangen. Den danser man så rundt om! I barndommen gik vi med Små krøterne, Bjørnen Sover og andre underlige svenske sanglege. Snart kom jeg i tanker om såvel Hajsangen/dansen, Fader Abraham og andre danske og dem tog vi også med. Også skålsange på svensk, sønderjysk og tysk i mængde ledsagede snapsen så alle allerede klokken 9 havde røde øjne og skandinavisk besoffne ragede rundt. At det regnede betød ikke længere noget. Da italienerne pinligt ædru klokken halv elleve dukkede op troede de ikke deres andre øjne...og gik hurtigt igen. Vi drak den sidste snaps, noget Bergteufel, al vinen og alle øllene - lånte så pigernes blomsterkranse og tog til homofest på Karlstor Bahnhof og blev andanset af en stor muskelschwul :-) Aragh for en aften. (Prøv at gætte om det var sjovt at være til Oberseminar fra 9 til 18 om lørdagen). Pivpiv.

Ellers har jeg været i teateret, haft stor succes med at invitere venner på mad og hygge, fået 27,5 af 28 point i en tysktest og drukket Lagavulin med Carlos (den lugter dog ikke så godt når der kun er et glas af den...øhum).

Aldrig mere scharf!

I en blowupboks i min kommende guide "Döner for Dummies - de 1000 bedste Kebab-, Shawarma-, Gyros- og Souvlakisteder i Europa og Maghreb" skal et par facts fremhæves.:
* For det første det for sprognørder morsomme fænomen at en Snack i Marokko (og sikkert også Frankrig) ikke er det man spiser, men stedet man spiser det.
* For det andet at gyrossen på hovedbanegården i Budapest, souvlakien i en særlig sidegade i Athen er de allerbedste snacks jeg har smagt og shawarmaen i Ryesgade ved siden af Clausens (før snasken blev solgt og Clausens blev til Vanggaards) er de bedste jeg har smagt.
* For det tredje og vigtigste: når man køber en kebab hos Yufkas foran Heiligengeistkirche i Heidelberg skal den auf gar keinen Fall være "mit scharf". Jeg vovede en yufka med scharf forleden nat...hvilken lidelse! Det føltes som nogen brændte Bergteufel af inde i munden på mig. Aldrig har jeg fået noget så stærkt. Ikke den lækreste kvinde kunne få min mund til at løbe sådan i vand - på cykelturen hjem måtte jeg spytte etwa hvert 10 sekund (og til de usarte kan berettes at også min mave blev en bisschen urolig)...


Et par andre Kursnachrichten aus Heidelberg:
* Die Zeit, Tysklans svar på Weekendavisen, er nu begyndt regelmæssigt at komme i Wohnheimet (selvom kun 3 andre gad være med til at betale)
* I forgårs var jeg til vinsmagning på et bjerg syd for Heidelberg. En hyggelig bonde forsøgte forgæves at skjule sin badisch-bondske accent og slaprede stundenlang om vin: om typer, kvaliteter, forædling, roundup og fungisider, polakker der var blevet for dyre, overvurderingen af fransk vin, høstmaskiner, brylluppet i Kanaan etc. etc. 8 udsøgte vine prøvede vi (mums!) og tre flasker måtte jeg købe. Så hvis I kommer forbi Commenius Haus, kan jeg nu byde på ikke alene badisk vin, men sågar vin fra Heidelberg selv.
* I går var jeg i den gamle Römerstadt Ladenburg hvor både keltere, romere, franskmænd m.fl. har boet og hærget og hvor isen er20 eurocent kuglen billigere end i Heidelberg. Vi var cyklet de 10 km. og grillede fredeligt på Wiesen ved Neckar lige indtil en syndflod overraskede os. Donnerwetter! Vi måtte i ly, fandt en bro at gemme os under (hvor vandet selvfølgelig samlede sig i en pyt på størrelse med Mälaren). Der gnaskede vi marshmallows og slog kuskeslag indtil en bil sprintede igennem søen og plaskede os til. Aaargh. Arschloch! Da vi nu ikke kunne blive vådere cyklede vi hjem.
* I dag var jeg pr. telefon til praktiksamtale hos Rambøll Management, Kompetencecenter for Velfærdsudvikling. Får svar i næste uge. Måske lykkes det dette efterår at komme i praktik, få Fink som kollega og få adgang til en noget bedre kantine end Stakladen (Fink: er der stadig hver fredag oksefilet??)
* Jeg har fået en slags specialeide der kan fusionere mine interesser i Internetreligion, fantasy, (live)rollespil, social- og kognitionspsykologi. Jeg skal holde et oplæg om det i White Rabbit-arbejdsgruppen om Online Religion.

Marokko

Så er jeg tilbage i Heidelberg efter seks dage i Marokko. Jeg var afsted med to Erasmus-venner, Andrew fra England og Laura fra Skotland. En fjerde, Frederik fra Belgien, skulle have været med, men blev afvist i lufthavnen fordi hans pas kun var gyldigt 1 måned frem (og Marokko kræver tre måneder). Så jeg var afsted med en bøsse og en pige der hellere ville kæle med gadekatte end kigge efter marokkanske piger :-( Jeg blev engang imellem tredje hjul på giggen, især fordi vi talte engelsk på turen hvor jeg havde et oplagt handicap. Men det var nu en skøn tur alligevel! Det var spændende overhovedet at opleve Afrika, selvom Marokko også har et stref Sydeuropa over sig. Der var andre lyde (lokal musik, æsler og dytten), andre lugte (røg, kanel, pis, æsler) og andre smage (vi drak friskpresset appelsinsaft for 3 kr. glasset og endnu billigere kanel- og mintte, spiste sneglesuppe og fårehoved).

Marrakesh er nærmest et stort marked, og vi blev shanghaiet ind i et hav af butikker og tilbudt en "very good special price, no american price, no teacher's price, student price for friend" laaangt over markedsværdien. Det tog lidt tid at lure hvad tingene var værd, men var man tålmodig opdagede man at det var købers marked. Jeg kom hjem med hørbukser, trommer, taske, stråhat, bevægelig attrapslange og andre fjollede ting og sager.

Vi tog også en tur til Casablanca og så den tredjestørste moske i verden og en dagsuflugt med privat taxachaffør-guide til Oureka-dalen hvor vi så vandfald, red på kameler, gik på Indiana Jones-agtige hængebroer og oplevede en landsby-souk med rigtige berbere (alle sælgerne lagde ud med "I'm real berber man" hvortil de omkringstående nikkede bekræftende). Både her og i Marrakesh var der tiggere af den slags der grådigt kaster sig over resterne af ens fårehoved.

Min hjemrejse var helt af en pinlig historie! Jeg havde pralet i hele Heidelberg med at have booket med Ryanair til én eurocent plus skat ud og 20 euro plus skat hjem. Smadderbilligt! Men i lufthavnen i Marrakesh i forgårs var der problemer, da jeg ikke stod på listen...fordi jeg havde booket en tilbagerejes den 5. juli og ikke den 5. juni. Aaaargh! Noooooo! Så jeg måtte betale kassen for en ny rejse og var 16 timer unterwegs over Paris med Air Maroc (som serverede en snasket ret om bord der var løgn), så med TGV fra Gare du Nord over Bruxelles til Køln (hvor jeg snakkede med en hyggelig tysk softwareprogrammør), med ICE til Frankfurt Flughafen og med IC til Heidelberg hvor jeg svedig nåede hjem til mit Wohnheim halv 1 om natten...hvorefter jeg tog cyklen i byen for at drikke den øl jeg virkelig trængte til (i Marokko er det ikke til at opdrive alkohol) og var først i seng klokken 4. Puh jeg sov godt den nat :-)

Jeg lever endnu

Hermed et lille pip fra Heidelberg. Jeg har ikke skrevet noget længe, men er i live - er endnu ikke blevet spist af frøerne eller insekterne i Bun(m)sen Gymnasiets dam. Om tre (!) timer står jeg op igen (altså klokken 1:30 aargh) og drager til Marokko for at undslippe de ondsindede tredjestadiehamskiftehår fra i egetræer boende natsværmerlarver der flyver rundt og forårsager allergifremkaldende myggestiklignende udslet. (Troede også først det var en vits, men den er god nok)

/Møwlen

Tübingen

I lørdags for 55 erasmus-studenter med det akademiske udlandskontor til Tübingen. Vi skulle afsted allerede 730 (uha) og grundet regn og stau tog det 2½ at nå Tübingen - men jeg fik en lur og en kage på vejen så det gik.

Tübingen var en dejlig by - mere middelalderlig end Heidelberg med bindingsværkshuse og stejle gader i bedste Marburg-stil. Vores guide var veloplagt og god og havde altid et Goethe, Hölderlin-, Schiller- eller Hesse-citat parat (ofte beklagelser over de elendige studieforhold, magtliderlige professorer og kedelige forelæsninger) når vi kom til steder hvor de store ånder havde boet eller virket. Goethe havde kun været på besøg ganske kort, men alligevel fandtes der et "Her ørlede Goethe"-skilt - han havde vidst ry for ofte at søge inspiration i flasken.

Det regnede desværre på vores tur, men det var ikke så skidt at det ikke var godt for noget - de søde piger var så nødt til at søge ly under min regnskærm ;-). Burg Hohenzollern skulle vi også se, men den var svær at se for tågen :-( Et imponerende anlæg for det dog, men bygget sent som et museums- og eventyrslot.

I aften er der Putzfest på kollegiet. Alle har gjort et eller andet rent (eller rettere gør det i løbet af de næste par uger - ellers er der straf) og belønningen er denne fest. Som er på et så stramt budget, skal det tilføjes, at der hverken er kød eller øl. De er ikke rigtigt kloge de tyskere - godt jeg endnu har et lille privat øllager at tære på.

Tanz in den Mai

Natten mellem den 30. april og den 1. maj danser man ind i maj her i Heidelberg. Nazisterne byggede i sin tid på toppen af Heiligenberg (som har givet Heidelberg sit navn) et enormt amfiteater. Det bruges om sommeren i dag til friluftsforestillinger, men i går nat var det fuld af omkring 20.000 unge mennesker. Rimelig vildt!

Det går ud på at man medbringer et tæppe, en masse vin/øl/sprut (jeg havde selvfølgelig også taget Bergteufel med - en lokal krydderlikør), evt. en engangsgrill, lys etc. og ellers sørger for ikke at blive væk fra hinanden - for så finder man ikke hinanden igen. Overalt var der bål og ballade, i midten af teateret var der ildgøjl, og Rote Kreuz og politiet var mødt talstærkt og godt forberedt op.

Det tog næsten en time at gå den stejle vej op til toppen af bjerget - og endnu længere på vejen ned fordi vi tog den falske vej. Ikke så smart måske, men da var klokken blevet 5, det var lyst, og vi var plørefulde på den skandinaviske vis (det var i øvrigt også en del hel tyskere og spanierinder). Vores hankat havde sikkert været større hvis ikke vi havde taget omvejen :-)



I sidste uge havde jeg de første forelæsninger. Det var skægt at prøve. Det ene Hauptseminar har jeg med Michael Bergunder, en langhåret missionteolog der kører motorcykel og taler alt for hurtigt. Men emnet: Religionskonceptioner i hinduisme, buddhisme og islam er meget spændende, og i undervisningslokalet i den teologiske dekanatbygning er der både balkon, kamin og mosaikvinduer :-)

Det andet seminar er Gerd Theissens kursus i kognitionsvidenskabelige teorier appliceret på urkristendommen. Den første gang var kun hans assistent dog til stede, men det er fair nok - Theissen har egentligt forskningssemester. Det foregår på det theologisch-wissenschaftliche seminar, men hvorfor det hedder noget med videnskab ved jeg ikke. Det kirkelige mafia har magten her og i forestillingsrunden blev vi med største selvfølgelighed bedt om at sige vores navn, interesser og hvilken landeskirche vi tilhørte! Der var fem præster på orlov med og en del teologer der studerer teologi på det såkaldte Pfarramt - det vil sige at kirken og ikke universitetet tager sig af at eksaminere dem. Når jeg forsøgte at forklare de nyere indsigter i den kognitive religionsvidenskab var jeg således oppe mod en dog portion fromhed og en dybt forældet psykologi hos mange medstuderende. Jeg fik vist provokeret de gamle præster lidt rigeligt, men bondede godt med en psykologistuderende (som overbevisende redegjorde for genernes betydning med et casestudie af europæiske og kinesiske børn der reagerer med henholdvis skrig og ro når de straks efter fødslen dækkes med et tæppe) og Theissens assistent, Bernard Müschler, der på et tidspunkt foreslog at jeg overtog undervisningen for så vidt som jeg tydeligvis vidste mere om emnet end ham selv :-). Jeg glæder mig til næste fredag når Theissen himself kommer!

På ReWi tager jeg ingen kurser, men skriver en opgave på Online Religion. Det er gået således i hak at jeg får adgang til en computer på instituttet som kan trække Second Life.

Skandinaviensturne

Lørdag d. 14. grillede vi og herumlå på Neckarwiesen. Det var rart så jeg udskød og udskød at drage hjem til kollegiet for at hente mine sager og tage nattoget til DK. Det var nært blevet skæbnesvangert, for da der kun var45 min. til toget gik, opdagede jeg at det gik fra Mannheim og slet ikke fra Heidelberg :-(

Det gik nu det hele - jeg kom til DK og fik besøgt venner og familie, men det er en anden (og god) historie som ikke hører til i en Heidelbergblog. Det gør heller ikke beretningen om den temmeligt kiksede konference i Stockholm hvor den bedste keynotespeaker rettede et skævt og teoriforskrækket angreb på den kognitive religionsvidenskab og forsikrede alle om at vi roligt kunne fortsætte med at fortolke, hvor den afsluttende diskussion var præget af en spøjs inders opfordring til at skabe en ny verdensreligion med det bedste fra alle religioner, og hvor det største lyspunkt var den lille svenskinde der hele konferencen passede en bod med Svensk Religionshistorisk Årsskrift uden at sælge nogen. Siges skal det dog, at det var en fornøjelse at bo med et par tyskere (Alex og Wanda), at jeg mødte endnu andre flinke tyskere fra Münster og Leipzig, at jeg fik tre bøger foræret og brændte mig på en varm gryde da vi spiste indisk - sårret har jeg endnu.

Det sneede i Stockholm, så det er godt at være tilbage i Heidelberg hvor jeg i morgen skal spille beachvolley :-)

O-Woche

Nu er det på tide at få blogget lidt igen.

Orienterungswoche
I ugen efter min pokersucces (ugen inden semesterets begyndelse) var der O-Woche for alle internationale studenter. Jeg vidste det meste i forvejen, men blev lokket til med løfter om Kneipenbummel. Hverken tøjkæde eller nøgenbadning i Neckaren blev det dog desværre til.

Til gengæld hørte jeg et noget forkølet kor synge Heidelbergs pris og blev budt hjerteligt velkommen en 7-8 gange er forskellige prominente universitetsmennesker. Der var kommet nye folk til der ikke behøvede (eller troede de ikke behøvede sprogkurset) og vi blev inddelt i grupper efter fag. Jeg kom derfor til at hænge ud med Martin Bonde, teologen fra Aarhus, hvilket var smadderhyggeligt. Sammen med letinden Daca dannede vi et Stadtrallyhold og løste gåder i hele Heidelberg, fandt ud af hvor Goethe næsten havde overnattet, hvem den "første" heidelberger var, og hvor man til 1914 kunne få et gratis værelse natten over (nemlig studenterfængslet for studenter der drak og gik med kvinder). Desværre rakte det kun til en tredjeplads og jeg vandt et Heidelberg Uni-krus. Nu var jeg to :-) Kneipebummel blev det også til.

Samtidig havde Religionswissenschaft (ReWi) noget introhalløj for studiestartere. Så når programmet var for kedeligt i O-wochen sagde jeg at dringend müsste gå til ReWi og så spiste jeg en is i solen - det var 27 grader. Det var dog rart at få ReWi-folkenes introduktion til bibliotekerne med. Arrgh - vi har altså gode forhold på TEO. Her er alting bøvlet og tager længere tid - og ReWis institutbibliotek er et præsensbibliotek der kun har åbent få timer hver dag.

Fredag aften (dvs. d. 13 - jeg skriver lidt sent om disse sager) var der stor Erasmus-fest i mensaen. 400-nogen folk var vi, men det var et kulturchock ikke at se så meget som ét par kysse. Hvad sker der for folk herned??? Og da klokken var 3 og festen sluttede gik folk hjælp. Jeg spurgte: "Hvor skal vi nu gå hen?", men der var ingen steder at gå hen. Det eneste gode ved tyskernes måde at feste på er at man ingen tømmermænd får hvis man kun drikker et par øl mere end dem.

WUHU!

Har i nat nappet en andenplads i en 10K grd. turnering på Pacific og vundet 1500$. Jatak!

Det må jeg lige ha en bajer på!

Besøg fra Dänemark

De sidste par dage har jeg haft besøg fra Danmark. JJ, Mikkel og Birgit kørte herned i Mikkel Lidlfirmaaudi - rimeligt nice!

Der er rimeligt dødt på Wohnheimet fordi alle er hjemme til påske, så det var mægtigt at der kom lidt gang i den. Torsdag aften åd vi lidt sammenkogt aftenføde og drak nogle af mine tyske øl sammen med den nye polakinde på gangen, Magda, inden vi begav os på gav til Villa Nachttanz. En eller anden hævdede at det kun ville tage en halv time, men det var løgn. En time vandrede vi langs banelegemet igennem et øde industrikvarter inden vi fandt festhytten: en villa med varm og fugtig koncertkælder, indieDJ og billig bar på første sal og bål i haven. Meget gemytlit, men lovlig voldsomt på dansegulvet. Vi tog en taxa hjem og fandt ud af at sove fire på mit lille værelse.

Fredag og lørdag udnyttede vi at have bil og fik set Speyer (med en stor flot Kaiserdom, god is og sol), Worms (med endnu en stor flot Kaiserdom og et Luthermonument) og Mannheim (med Baden-Wurttembergs bedste döner - når den får ekstra sovs). En tur med bjergbanen op til den gode udsigt (men dårlige wurst) ved Kaiserstuhl blev det også lidt, samt koncert med værker af Bach fredag aften sammen med vores kumpel Martin der studerer teologi hernede i sommersemesteret. Han havde mødt præsten i Providenzkirken hvor koncerten var og måske var det derfor den flinke præst stak os fem fribilletter der ellers havde kostet 14 € hver. Måske gengælder jeg tjenesten ved at tage til hans gladkristen medbring-din-rustne-blokfløjte-eller-andet-instrument-og-spil-fra-hjertet-gudstjeneste i morgen.

Nu er der heldigvis kun en uge til jeg selv kommer hjem til Danmarks land og siger guduw!
Bis dann frohe Ostern für euch alle!

Tysk mobilnummer

Gutenheute

Så har jeg det endelig geschafft at få et tysk Handy-nummer.

Det er forfærdeligt langt og lyder: (0049) 0151 5924 1512

Jeg vil have det tyske simkort i telefonen hele tiden, undtagen mellem den 15. og 23 april.

Tschüs

Musikmesse i Frankfurt

Selvom jeg fortsat har hostet over weekenden og har fået dryptud på grund af birkepollen, har jeg ikke ligget på den lade side (selvom jeg måske burde have gjort netop det).

Fredag. Sidste skoledag
I fredags havde vi sidste skoledag på sprogskolen. Jeg har fået et fint Schein med karakteren 1,6 på en hjemmestrikket skala fra 1 til 5 hvor 1 er bedst. Endnu engang har det altså lykkedes mig at charme mine kvindelige lærere og få en karakter der reflekterede at jeg havde nået fornuftigt at sige, ikke at jeg kunne udtrykke det på tysk. Da det andet Oberstufehold skulle se film den sidste dag, byttede vi lokale med dem og fik derfor - endelig - lov til at have undervisning i Max Webers arbejdsværelse. Ja, det hedder jo ikke Max Weber Haus for sjov! Bagefter bød huset på afslutningsbrunch og selv fik vi foranstaltet noget druk om aftenen.

Lørdag. Musikmesse
Lørdag morgen nåede jeg lige at få amerikanerinden Renes amerikanske morgenmad (pancakes med ahornsirup og nogle underlige, salte boller med bechamelsovs, røræg og braskartofler) inden jeg futtede til Frankfurt. Selve byen synes jeg ikke var noget særligt prægtigt syn, men det var skægt at være til messe der er så stor, at små shuttelbusser kører en fra hal til hal. Der var en hel hal med violiner, en anden med flygler, men jeg styrede direkte til percussionhallen. Og fandt nogle etnere der solgte billige, fede trommer. Af en pakistaner købte jeg to gedeskindstrommer (for hver blot 16€) og en inder stak to tamburiner og en stik i min mulepose for en 10€-seddel. En tysker forsøgte at prakke mig en landsknechttrommel på til over 500 €, men jeg fandt en endnu federe en hos en tyrk til en fjerdedel af prisen. Den var desværre udsolgt, men han lovede at undersøge hvad det kostede at sende en sådan tromme til DK.

Fornøjet, men træt i fødderne, gik jeg mod udgangen, men blev stoppet af en securitydame. "Hast du diese auf der Messe gekauft?" Hun forklarede at det stod overalt at det var forbudt at sælge og købe sager på messen - men at alle gjorde det den sidste dag. Hun ville dog lade det passere hvis jeg gik tilbage til standene (som lå laaangt væk) og fik en kvittering. Det prøvede jeg så. Inderen skrev "Free Samples" bag på sit visitkort, pakistaneren skrev den rigtige pris. Jeg forsøgte en ny udgang der var nærmere. Den store securityfyr der ville ikke acceptere de hjemmelavede kvitteringer. "Need stamp" sagde han. Så gik jeg tilbage. Pakistaneren blev sur og gik med. Han havde ikke noget stempel og skulle nok forklare sig. Vi farede mere eller mindre vild og fandt en trejde udgang. Securitydamen her var optaget af at sende en anden besøgende tilbage efter en kvittering for et nodestativ. Jeg opgav at være ærlig og gik igennem med mit rov.

Søndag. Poker og passion
Overalt i byen er der plakater der reklamerer for pokerevents. Hver dag afholder Pokerhimmel, Einfach Poker, Pokerturnier, Redcards eller et andet firma en pokerturnering i nærheden. For blot 10€ kunne man i går spille med på cafeen Acht Grad (for der faktisk var koldt). Det måtte jeg prøve. På plussiden talte at der var lys i bordene og hvert timandsbord var forsynet med en dealer. På minussiden at man ikke kunne vinde penge, men kun ting. Førstepræmien var et fjernsy, og at blindsne steg hvert 10. minut. Det var en turboturnering.

De fleste spillere var horribelt ringe. Ikke engang i en lucky dollar unl. rebuy på nettet spiller folk så ringe som de gjorde her. En fyr gik all-in med J5 post-turn uden at have ramt. Samme spiller endte jeg all-in mod, men dårlige spillere kan sagtens være svineheldige - jeg var ude inden første time var gået. Jeg vil nu vende tilbage en dag hvor jeg har mere tålmodighed.

Om aftenen hørte svensker-Johan og jeg Bachs Matthæuspassion i Peterskirche. Rart med god musik og lidt ro. Jeg sad heldigvis nær sidekapellets nødudgang og kunne sammen med en tysk lidelsesfælle liste ud og hoste, nye og pusse næse en gang imellem.

Slot og saltlakrids

I dag fik jeg endelig set slottet (med mit Mitbewohnerin Steffi) i Heidelberg. Det er en ruinhob der aldrig for alvor er blevet genopbygget efter at franskmændende i 16xx smadrede det hele. Nazisterne har dog siden indrettet en smagløs riddersal, og et kapel er blevet restaureret og tiltrækker nu hobevis af japanske par gerne betaler kassen for at blive gift her.

Hovedattraktionen er nu nok Grosse Fass, verdens største vinfad der kan indeholde 220.000 L vin. Det er meget! Faddet er så stort at der er arrangeret et dansegulv på toppen af det :-). Engang boede en 300 kg. stor konge i slottet. Han kunne ikke gå selv, og kunne ikke komme ned fra 1. sal, men vin kunne han drikke!

På vej hjem vovede jeg mig ind i Bären Treff - Der Fruchtgummi Laden. De havde ikke kun vingummibamser, men også alle mulige andre gode sukkersager, blandt andet saltlakrids som jeg slet ikke troede man kunne få hernede i bunden af Europa. Jeg har købt et pund af den stærkeste med 7,4% salmiak - huha de tangerer superpiratos tror jeg.

Bryggeri- og lægebesøg

I dag var jeg ved lægen fordi jeg bliver ved med at hoste. Jeg kunne sikkert have fået noget skrapt nok på apoteket, men tænkte at det nok også ville være en oplevelse at tage til lægen. Det var også! Doktoren var gammel, med gule tænder, hvide hyttesko og koldt teleskop. Han sagde også med eftertryk "Ne" efter hver sætning - vel svarende til "ik'" på dansk. Ikke engang farvel kunne han sige uden at det blev til "Neja, tschüs, NE! høhø". (Man skulle tro han var en tyrkisk-lübecks kepapbiksejer med alle de Ne'er). Men han kunne sikkert sit kram og konstaterede at det ikke var så slemt - jeg kunne nøjes med at tage nogle mucosolvandråber (dosisen måles virkelig i dråber - 20 morgen, middag og aften - ikke i te- eller spiseskeer). De smager på engang sødt og bittert som fordærvet tyggegummi.

Det er lidt bøvlet at gå til legen som udlænding. Det var ikke nok at medbringe EU-sygesikringsbeviset, nej utallige formulerer skulle udfyldes og underskrives, som legitimation kunne kun pas bruges (det måtte jeg hjem efter), og det kostede 10€ - og man kunne ikke betale med kort. I det hele taget undrer det mig at så mange ting her i Baden-Württemberg, en af Tysklands mest velstående delstater, er gammeldags og uefficient. Fx overraskede lægens spøgrsmål: "Jamen har De da så ikke kontanter derhjemme, De kan hente" mig. Og i supermarkederne stopper transportbåndet ved kassen (hvis der overhovedet er et transportbånd), så den ene kunde er nødt til at passe samtlige sine varer sammen, før den næste kunde kan ekspederes.

Så var det sjovere at besøge Welde-bryggeriet i går. De brygger en fremragende pilsner, men der var ikke mange råd at hente til den hjemlige mikroproduktion desværre. Til gengæld var der fri bar i cafeteriet efter rundvisningen - eller sådan fortolkede vi det i hvert fald :-)

Mens jeg har gået og skrantet har jeg fået tid til at læse lidt. Jeg har læst Das Parfum (tak til Birgit) og Tysklandsrejsen (tak til Ruth og Sara) og planlægger at kaste mig over Ich und Kaminski (efter råd fra Katharina).

En ulykke kommer sjældent alene

Nu troede jeg lige at det var blevet forår, men de sidste tre dage har det sneet - eller rettere sludet i Heidelberg. Det gør det vist ikke så tit, for tyskerne hævder ikke at have noget ord for hverken slud eller at "putte sne i hovedet på og ned i tøjet på pigerne". Sært når der på dansk findes mindst to ord.

Mit studenwohnheim er utæt. Det sidste døgns tid har der dryppet smeltevand ned i det ene hjørne af mit værelse. Hausmeisteren har været og se på det, men bare givet mig en spand. Der er nu heller ikke så slemt hos mig. Jeg bor på 3. sal, men der findes også en 4., og der er det ikke til at komme frem for spande med smeltevand og folk der får nedslag i huslejen.

Om det er det schlechte vejr eller de mange bajere og delesmagecocktails' skyld, ved jeg ikke, men i hvert fald har jeg de sidste dage været syg og sløj. Det hører sig vist til. Der er langt mellem de Erasmus-folk der ikke skrænter på den ene eller anden måde. Det skal nu heller ikke afholde os fra at drage i byen igen i aften (og i morgen og så på søndag på bryggeriudflugt). I aften er der en Dirty Dancing Party i et diskotek. Jeg har overtalt en gruppe til at tage med derhen - eller det vil sige: de fleste fyre syntes det var en rigeligt piget ting at tage til en diskonight udelukkende med musik fra Grease, Saturday Fever, Dirty Dancing etc. så kompromiset blev at vi mødes klokken 20 ved hovedbanegården og finder den lokaleste, bruneste Kneipe og saüfer der (det hedder det når man drikker bare for at drikke) nogle timer for at opbygge vores maskulinitet inden vi tager til den tøsede fest.

Men altså: slud, smeltevand og sløjhed var de tre første ulykker.

Den fjerde er at begge de par sko jeg har taget med allerede har kapituleret. Jeg har forsøgt at købe nogle mindre konservative sko end jeg plejer, og jeg tror faktisk at Kette og Elander vil være ganske stolte af mig, en stilet par med spids snude og et fodboldsstøvleformet moderigtigt par med velcrolukning :-)

De første to uger i Heidelberg

Så har jeg allerede været været her i to uger. De er gået rasende hurtigt og først nu har jeg fundet tid til at samle tankerne og starte en blog. Jeg vil ikke skrive fællesmails, men i stedet skrive lidt om mine oplevelser i denne blog.

Først nogle kontaktoplysninger:

Jeg bor på kollegiet Commenius Haus,
Humboldtstrasse 21, Zi. 315
69120 Heidelberg

Her kan man altså sende postkort og saltlakrids til. Jeg har endnu ikke fået en tysk mobiltelefon (Handy), men oplyser det nye nummer straks jeg skifter. Indtil videre skulle min danske telefon fungere.

Ordnung must sein: Det tysk bureukrati
Jeg gider ikke tærske langhalm på hvor mange forskellige kontorer jeg har været for at ordne sygesikring, indskrivning, Internet-adgang, lånerkort, fagtilmelding etc., men det er ziemlich viele! Nu er jeg næsten på plads med alt, har fået en tysk bankkonto, har købt en fladskærm (Flackbildschirm) og en billig Drucker i Mediamarkt. Jeg havde været dum nok til at tage min oldgamle farveprinter med til Tyskland som ikke har udskrevet en side siden 9/11. Den har været umulig at få i gang igen og er røget til storskrald. Måske skulle jeg alligevel have lyttet til Fink og prøvet den før jeg tog afsted :-) Der findes også folk der har gjort sig lystige over at jeg gad tage min kontorstol med til Tyskland - ikke mindst da den er rejst med Birgit og JJ tilbage til Danmark igen. Men det var ikke helt dårligt tænkt: ikke alle ting findes på alle værelser, og jeg har måttet købe en skrivebordslampe hvilket føles fjollet når man har tre derhjemme.

Commenius Haus
Folkene på mit Studentenwohnheim er virkelig fine. Den første Birgit og JJ mødte da vi kom til Heidelberg var Carlos, en meget hjælpsom bayer med røde seler og stråhat. Han holder af at gøre tingene på sin måde. Fx har han lånt mig et gammeldags strygejerne fordi han ikke tror på dampstrygejern, han filtrerer alt vand meget kalkholdige vand i en særlig afkalker inden han drikker det, han maler altid sin kaffe (med håndkraft) og mange andre skøre ting. Han har også en masse gode køkkensager jeg må låne hvilket er et hit da jeg ingen køkkenting har medbragt og de fælles ting er ældgamle, rustne, mugne, bulede, uskarpe og aldeles ring'.
Min nabo til højre er Judith, en sød saksisk pige, men desværre vegetar. Den eneste gruppe hun er medlem af på studivz er Christus on Campus og hun det var meget sigende at hun i forgårs hvor vi legede en selskabsleg og ordet 'dildo' blev nævnt med oprigtig uskyld kunne spørge hvad det var.
Heldigvis kom iranerinden Elham de fyre i forkøbet der godt kunne forklare hvad der var tale om. Elham studerer medicin og er gift med og bor sammen med Farbod. De er vores internetturorer, etagens computereksperter.
Anledningen til føromtalte selskabsleg var en afskedfest for Natalya, etagens kazakhstanerinde som havde lavet russiske, kazakstanske og koreanske specialitaer i ledtog med en anden kazakstansk veninde og gangens tysk-kirgiser, Waleri. Mums. Den nationale middag var delvis affødt af at jeg sidste uge havde lavet dansk mad og Farbod havde foreslået Natasja at lave noget næste gang da hun snart flyttede. (Se billeder derfra på studivz.net, Stefanie Littersts side).
Jeg glæder mig til at komme igennem hele det kulinariske landskab gangen kan byde på, for her er både en mexicaner, en afghaner (der forleden bragte mig i forlegenhed ved at komplimentere ikke kun min skjorte, men også mine kraftige, maskuline, nordiske ansigtstræk - ja man skal høre meget før ørerne falder af), en tyrker, to iranere, en amerikanerinde, en halvtyrker, en kirgiser, en bayer, en baderinde, en sakserinde og alle dem jeg har glemt eller ikke har mødt endnu fordi de er på ferie.

Da jeg først kom til kollegiet blev jeg lidt trist over at høre at der ikke skete så meget socialt, at folk helst spiste på deres eget værelse, og ved at se at der var lås på skabe og køleskabe. Men det er slet ikke så slemt. Jeg gider ikke låse mine skabe, og der bliver ikke geklaut noget mad af den grund. (Men Bulent kunne i dag fortælle om en hvis amerikanerinde der sidste semester linkede jeg længere ind og stjal typiske amerikanske fødevarer som nuggets, færdigretter, nudler og ketchup, men altid lod folks sauerkraut stå). Der har også været to fællesspisninger/regulære fester den sidste uge (som vi i smug, på fordækt vis, og i streng strid med husreglementet har holdt uden skrifligt at meddele det til Studentenwerk). Jeg har også været i byen med Waleri og havde en skrækkelig hankat (einen Käter siger de her i landet) dagen efter fordi Waleri absolut ville drikke vodka hele tiden. Altså: det er hyggeligt at bo her, folk er hjælpsomme og låner gerne en strygebrætter og gryder når man har brug for det. Og kulinarisk er de nemme at imponere. Men nu har jeg jo også lært et og andet trick i Haslehytten.

Sprogkurset i Max Wber Haus
Hver dag fra 900 (heldigvis ikke 800) til 1230 har jeg sprogkursus. Det løber fire uger i marts. Der er tre trin eller Stufe'r, og jeg er på Oberstufe, det øverste trin. Her går det lidt hurtigere, men det er til at hænge på. De fleste af mine klassekammerater har enten været i Heidelberg et semester allerede eller studerer tysk som fremmedssprog eller oversættelse i deres hjemland og har et forspring i aktivt ordforråd og faste vendinger. Men i almen grammatik og sprogforståelse og i Hörverständnis er jeg godt med og bedre end mange, blandt andet fordi dansk og tysk er så tæt beslægtet at jeg kan gætte betydningen af mange ord. Jeg har nu alligevel skulle koncentrere mig noget når vi har terpet konjunktiv 2 og andre tysksager for viderekommende som tyskerne ikke engang selv kan finde ud af.
Hver dag er der en lang pause med kaffe og forskellige underlige sydtyske kager (som for det meste er kvalmende søde) og saltkringler. Efter undervisningen går vi tøjhusmensaen som er ret god. Der er buffet og man betaler efter vægt - dvs. at det giver mening at undgå salaten, forsage stivelsen, og styre direkte mod den mere proteinrige del af buffeten. Da det har været 18-19 grader flere dage i sidste uge, har jeg nogle gange fundet en sød pige at spise en dessertis med bagefter.
Om eftermiddagen er der mandag til torsdag et eller andet frivilligt kursus. Mandag er der Landeskunde om tysk politik og erhverv og tirsdag og torsdag kører et kursus om tysk historie hvor vi hver gang ser en tysk film om et nyt årti og forud derfor får en kort præsentation af historie og film. Jeg har set Das Wunder von Bern og Die verlorene Ehre von Katharina Blum og genset Das Leben der Anderen. Det er smaddergodt, men også afsindigt svært at forstå det talte tyske.

Også i min sprogskoleklasse er der fuldt af søde mennesker. Selvom vores strenge tysklærerinde Frau Silvani (som vi naturligvis er på Sie med) igen og igen formaner os ikke kun at hænge ud med dem vi ligner, er der selvfølgelig opstået nogle løse grupper alligevel. Ikke underligt svinger jeg ganske godt med de to nordmænd Johan og hans kæreste (som jeg ikke kan huske hvad hedder, men også læser RV) og svenskeren Johan, men bedst med flamlænderen Frederik.
Der er også en hyggelig engelskbroget gruppe med tre skotske piger (med den coole accent, men den ene grimmere end den anden), englænderne Andrew (der er som taget ud af et engelsk boyband) og Pete, australieren Joanna og forskellige amerikanere: Kassandra, Daniel (som ikke siger anden end "Ich weiss nichts", "ich bin faul" og "You're allowed to have two male crunches though you're heterosexual", William.
Fra mere eksotiske lande har vi tre tyrkere, en libyer og en marokkaner som man som RV'er får god forstand af at snakke islam med. Ingen af dem er fanatisk religiøse og gør meget ud af at understrege forskellene, både mellem tyrkere og arabere, mellem arabiske lande og inden for forskellige samfundslag i de enkelte lande.
Den mest anderledes tænkende end os andre er nok russerinden. Når vi snakker politik har hun godt nok nogle meget kyniske og meget lidt sociale ideer. Men "aber das ist sozialistisch" forsøger hun at lukke munden på os lallegode skandinaver. (Det er morsomt som borgeligtstemmede dansker at være til den røde side her. Undtagen dog når det gælder ligestillingsområdet hvor der hersker svenske tilstande med kvindekvoter på universiteterne hernede).
Ud af 16 elever er der kun 6 piger i vores klasse hvilket er helt, helt forkert. Der er dog en meget køn italienerinde, Frederica. I de andre klasser er der dog mange andre smukke italienerinder (og grækerinder, australierinder, nepalinder, polinder og australierinder). Alt i alt slet ikke så slemt, selvom det skuffer mig at der er ikke er en eneste svensk blondine :-( Til gengæld er de allesammen små. Heidelberg skal nok blive en fornøjelig by at bo i når temperaturen går i vejret. Så kan det være jeg vil gå lidt mere rundt i stedet for at fræse rundt på den ældgamle, lebensgefährliche Fahrrad (med kurv og Rucktritt) som jeg formedelst 15 € har lejet hele semesteret.

Der sker hele tiden noget socialt med de internationale studenter. Hver uge om tirsdagen er der et stammtisch på en kneipe. Dertil kommer fester, udflugter (næste uge til et bryggeri!) og andet vi selv finder på - ofte indgår øl i arrangementet. Og dem er de gode til at lave hernede. I Heidelberg findes der (mindst) et egentligt bryggeri og to mikrobryggerier: Vetter og Kulturbraueri. Vi købte forleden et fad øl på Vettern og fik en tønde med hane og alting ned på bordet med et værre svineri til følge da vi forsøgte at tappe hver vores øl. Men hyggeligt var det - ikke mindst fordi jeg udviklede et særligt bond med Johan den skeløjede nordmand rettet mod Johan der Schwede som blev berørigt hånet.

Jeg har også løbet ture i den meget fine natur, næsten læst Das Parfum færdig, haft Mülldienst og meget andet.

Jeg kommer på besøg i Danmark mellem den 14. og 18. april, men har ellers ikke planer om at komme hjem før i slutningen af august. Til gengæld vil jeg meget gerne besøges, også fx i kombination med udflugter til andre steder i Tyskland, Paris, Strassbourg etc.